Der er noget særligt dragende ved Fjernøsten. At komme til Asien og opleve de smukke buddhistiske templer, de smukke landskaber og ikke mindst strandene med de kilometerlange hvide sanddynger og det azurblå hav. Da jeg var yngre, havde jeg en drøm om at rejse til Fjernøsten som backpacker. En drøm de fleste på min alder nok havde dengang i sluthalvfemserne, hvor den østlige kultur blev omfavnet af Vesten, og hvor mange unge gjorde deres selvstændige rejseerfaringer netop ved at rejse rundt i Asien akkompagneret af en rygsæk. Idag kunne jeg stadig godt tænke mig at komme afsted; jeg fik nemlig aldrig gjort mere ved drømmen. Dog skulle det ikke være som ‘backpacker’, men derimod som turist. Jeg ville gerne kombinerer rejsen, således jeg både kunne opleve det kulturelle men samtidig også have tid til at ligge på en af de mange lækre strande og bade i det smukke blå hav. Dertil skulle der naturligvis drikkes smoothies på stranden.